Kom til foredrag med Mette Louise Holland mandag den 19. januar kl. 19.00
Dit selvhelbredende Sind. Opdag din medfødte, mentale sundhed.
Hvad nu, hvis der ikke er noget, vi behøver GØRE for at hjælpe sindet tilbage i balance?
Hvad hvis alle menneskers sind inderst inde, bag alle tanker og følelser, er lavet af ro?
Hvad nu, hvis dit udgangspunkt er at have det godt, og vi bare alle sammen kan komme til at tænke os væk fra vores mentale balance en gang imellem – helt uskyldigt, fordi det indtil nu har været skjult for os, hvor smukt og hvor enkelt, sindet i virkeligheden virker.
I foredraget vil Mette Louise fortælle mere om forståelsen De tre principper, og hvordan det netop er en forståelse, og ikke en metode.
De tre principper er de grundlæggende naturlove i alle menneskers sind, og at forstå dem, er lidt som at få et indre landkort, så man bedre kan navigere i sin egen oplevelse, både når man har et godt, og når man har det svært.
Med som gæst til aftenens foredrag har Mette Louise inviteret Ditte Vestergaard. Hun led af ekstremt lavt selvværd samt smertediagnosen ME, da hun stødte på de tre principper – et møde, der til Dittes egen overraskelse endte med at gøre hende fuldstændig smertefri og give hende en indre ro, hun aldrig tidligere havde kunnet forestille sig. Ditte vil fortælle sin historie som et levende og konkret eksempel på, hvor forvandlende det kan være at støde på de tre principper.
Om foredragsholderen:
Mette Louise er forfatter til bogen Dit selvhelbredende Sind, som er en introduktion til sindets medfødte sundhed. Hun blev inspireret til at skrive den, da hun som en af de første i Danmark stødte på forståelsen af De tre principper, en forståelse af hvad virkelighed er, hvordan vores sind virker, og hvordan vi alle i virkeligheden er skabt til at trives. Bogen er solgt i tusindvis af eksemplarer, og i dag er der heldigvis mange mennesker i Danmark, der kender til, og har glæde af, forståelsen.
Mette Louise Holland er psykolog og driver til daglig en psykologpraksis samt, sammen med sin mand, en uddannelse for facilitatorer af De tre principper.
Tilmelding
Tilmelding til foredraget skal ske på mail:
huset@lynge-forsamlingshus.dk
